Profilpartners har fundet regnskabsmedarbejdere, regnskabschef og controller til WashTec A/S:
Når Nordic CFO Thomas Munch Andersen siger, at Profilpartners kalder en skovl for en skovl, skal det tolkes i overført betydning. Det er ikke kandidaterne, der får dette malende prædikat hæftet på sig:
-Ja, jeg kan godt li’ den kontante facon hos Profilpartners. Vi får ren besked. Det er svært at finde de rigtige medarbejde, og derfor er det vigtigt, at man har en åben og ærlig dialog i processen med rekruttering, siger Thomas Munch Andersen.
WashTec og Profilpartners har arbejdet sammen siden 2021.
-Vi har prøvet andre, men vi er tilfredse med Profilpartners. De har lært vores behov at kende, og det giver os tryghed for at få præsenteret de rigtige kandidater, fastslår Thomas Munch Andersen og tilføjer:
-Det er ikke nødvendigvis billigt at få professionel hjælp til rekruttering. Men pengene er givet godt ud, når du får de rigtige medarbejdere. Den øvelse forstår Profilpartners.
WashTec er den førende udbyder af innovative løsninger til bilvask verden over. Over 1.800 medarbejdere i mere end 80 lande sætter nye internationale standarder for hele branchen med produkter, processer og løsninger, der giver både operatører og kunder gode oplevelser og perfekte resultater. Globalt driver WashTec omkring 40.000 bilvaskeanlæg, hvor der dagligt vaskes over 2 mio. køretøjer. WashTec har desuden en række datterselskaber på Europas vigtigste markeder samt i USA, Kina, Australien og Tjekkiet. Hertil kommer en lang række selvstændige distributionspartnere. Tilsammen råder virksomheden over 900 serviceteknikere i mere end 80 lande og tilbyder dermed branchens bredeste og mest velorganiserede servicenetværk. WashTec har et indgående kendskab til de lokale markeder og deres specifikke behov og udvikler konstant løsninger tilpasset disse. I Danmark har virksomheden ca. 45 medarbejdere, hvoraf omkring 20 arbejder på kontoret i Hedehusene.