Profilpartners har fundet en Payroll Specialist/økonomimedarbejder til Spæncom. Og endnu en medarbejder er på vej:
-Vi var også i dialog med andre, men kemien passede bedre med Profilpartners, siger regnskabschef Lars Hebo Hansen og får hurtigt løftet sløret for, at selv om der er tale om en betonvirksomhed, så er værdierne bløde:
-Medarbejderne bliver her i mange år. Men pludselig sidste år var der en bogholder, som efter 17 år søgte nye græsgange. Vores HR-afdeling undersøgte, hvem vi kunne bruge til opgaven at finde en ny. Vi landede på Profilpartners, fordi de siger tingene ligeud og samtidig er hurtige, tilføjer Lars Hebo Hansen og understreger, at det med hurtigheden kan have afgørende betydning:
-Lidt uventet er der nu en kreditorbogholder, som stopper – også efter mange år. Da vi er i sommerferieperioden, hastede det med at finde en ny. Selvfølgelig trækker vi på Profilpartners. Det gik så fint første gang, så nu får de muligheden for at understrege, at de er gode.
Spæncom producerer betonelementer og er en specialiseret partner, der kan omsætte kundernes ideer til konkret betonviden. Virksomheden har sat standarden indenfor dansk betonelementbyggeri i mere end 75 år, og det bliver de ved med, fra første fase til færdigt byggeri. Virksomhedens ideologi er, at fremtidens bæredygtige og solide Danmark skal bygges med mennesker og miljø for øje - det sker bedst, når kompetence og arbejdsglæde går hånd i hånd. Medarbejderne hos Spæncom har det sjovt sammen og spiller hinanden gode, når de arbejder sammen om at finde de bedste løsninger, men kan også fordybe sig og arbejde koncentreret. Spæncom har i dag fire lokationer, hovedkontoret i Taastrup samt fabrikkerne i Vemmelev, Kolding og Aalborg. Derudover er der en montageafdeling med ca. 40 medarbejdere. Samlet set er der ca. 370 timelønnede og 130 funktionærer ansat.