Profilpartners har fundet utallige medarbejdere til JVL A/S:

-Vi har brugt Profilpartners i vel over 20 år, og samlet set bliver det nok til i nærheden af et halvt hundrede medarbejdere, de har fundet til os, fortæller teknisk direktør og medejer Bo Bække Jessen og lægger ikke skjul på, hvorfor Profilpartners får de mange opgaver:

-Vi føler os hjemme hos Profilpartners. Vi har et fint samarbejde, og de tager hånd om tingene på fornuftig vis. Vi har prøvet andre, men hos Profilpartners får vi en entydig personlig service. Jeg tror, det er en æressag for dem at finde de rigtige medarbejdere til os. Vi går selvfølgelig op i de faglige kvalifikationer, men det er også vigtig for os, at vi ikke ansætter lykkeriddere. Det kan være svært at finde ingeniører, og vi er selvfølgelig ikke interesserede i at ansætte folk, som måske nok har fine papirer, men som ikke har et værdigrundlag, der spiller med vores virksomhed. Her er det en tryghed for os, at Profilpartners screener kandidaterne og trykprøver dem.

Det er en bred vifte af medarbejdere, Profilpartners har fundet til JVL – lige fra lagermedarbejder til indkøbs- og logistikansvarlig, udviklingsingeniører, embedded software udvikler, bogholder, produktspecialister, montagemedarbejdere osv.

JVL A/S er en mere end 30 år gammel velkonsolideret virksomhed i vækst. Virksomheden har specialiseret sig inden for integration af elektronik i step- og servomotorer baseret på de nyeste regulerings- og power elektronikteknologier. Salget foregår over hele verden via egne kontorer og gennem forhandlere i Europa, Asien og USA. Virksomhedens kunder spænder bredt lige fra de største aktører inden for flybranchen (Airbus, Boeing og NASA) til medico (Novo Nordisk m.fl.) og energisektoren (Vestas). Ønsker du at vide mere om JVL, kan du læse mere yderligere om virksomheden på www.jvl.dk