Bemærk: Stillingen er besat, men du er velkommen til at lægge dig ind i vores emnebank, så vi har dine data.

INTERNATIONAL SALES & MARKETING DIRECTOR (CCO) - Besat

Med ansvar for salg og marketing Worldwide herunder ledelsesansvaret for 16 personer

Stillingsbeskrivelse:
Vil du være med til sætte et aftryk på den grønne omstilling og være en del af en innovativ vækstvirksomhed med stærkt fokus på bæredygtighed, så er muligheden lige her.

Vi søger en dynamisk, visionær og strategisk tænkende International Salgs- og Marketingdirektør, der får ansvaret for udarbejdelsen og implementeringen af virksomhedens salgs- og marketingstrategier.

Med reference til virksomhedens CEO kommer du til at arbejde internationalt med fokus på strategisk salg og marketing samt salgsledelse. Stillingen er nyoprettet, så du får rig mulighed for selv at være med til at sætte dit præg på, hvordan virksomheden når de overordnede meget ambitiøse mål, som bestyrelsen og den øverste ledelse har sat for 2025.

Du starter med at få en grundig introduktion til virksomhedens forretningsområder, kundesegmenter m.v., hvor du vil være i tæt dialog med to meget centrale personer, som er hhv. Chief Business Development Officer og CEO/Præsident.

De to medstiftere af virksomheden har begge haft en stor andel i virksomhedens hidtidige vækst. De vil også fremadrettet have stor indflydelse på salget og være nogle af dine tætteste sparringspartnere i det daglige.

Det er vigtigt, at du fra start af får en god forståelse for produkternes mange muligheder og kundernes behov, så du hurtigt bliver i stand til selvstændigt at byde ind i forhold til, at du både får ansvaret for udarbejdelsen af salgs- og marketingplaner for de forskellige lande og forretningsområder og for den efterfølgende eksekvering af strategiplanerne i de respektive lande.

Du overtager ansvaret for i alt 16 personer med relation til salget, hvoraf de 6 er Sales Directors placeret Worldwide og en marketingansvarlig i Danmark. Distanceledelse og ikke mindst salgsopfølgning bliver derfor en vigtig del af dit arbejde, ligesom du bidrager til udvikling af diverse marketingaktiviteter og deltager aktivt på møder, messer, konferencer m.v.

Det forventes, at dit fokus i høj grad ligger på det kommercielle, således at beslutningsgrundlaget, som du præsenterer for bestyrelsen og direktionen i relation til eksisterende og nye tiltag, altid er velfunderet i analyser og tal. Som en del af ledergruppen repræsenterer du salg og marketing på bestyrelsesmøderne, hvor du får ansvaret for fremlæggelsen af resultatopnåelse.

Du tilbydes:
At blive en del af en dynamisk virksomhed, der er i rivende udvikling, i en stilling, hvor du i høj grad kan få indflydelse både på dit eget job, men også på virksomhedens fremtidige udvikling.

Stillingen giver dig en stor international kontaktflade samt mulighed for at jonglere med mange bolde på en gang både på strategisk og operationelt plan.

Løn:
Du får en attraktiv lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er en stærk personlighed og en dygtig analytiker, som formår at tænke holistisk og har sans for detaljen.

Du er målsøgende, strategisk tænkende og i stand til at omsætte strategi til handling for at nå de opstillede mål.

En dygtig kommunikator med en god gennemslagskraft og gode evner til at begå sig på alle niveauer vil passe fint til stillingen.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med internationalt salg.

Du har haft ledelsesansvaret for et vist antal medarbejdere og trivedes godt i rollen.

Uddannelser:
Det er nødvendigt at have teknisk indsigt for at få succes i stillingen. En uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør kombineret med kommerciel og/eller salgsorienteret uddannelse vil være optimalt.

Sprogkundskaber / IT:
Du taler og skriver engelsk på et højt niveau, og kan du andre sprog er det en fordel.

Du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Alumichem A/S er førende nordisk producent af funktionelle aluminater og specialkemikalier, der anvendes inden for vandbehandling og en lang række industrielle processer. Virksomheden beskæftiger sig med vandrensning inden for drikke- og spildevand, fiskeopdræt, mineindustri, procesindustri samt miljøvenlige processer inden for malingsindustrien. Alumichem har ligeledes stor succes med fremstilling af specialkemikalier til bilbatteribranchen og støvbinding.

Med mere end 40 års erfaring i branchen og et etableret og bredt internationalt netværk af videnstærke medarbejdere og samarbejdspartnere bygger Alumichems virke på solid ekspertise inden for kemikalier, udstyr og rådgivning.

Virksomhedens mission er at bidrage til et renere og sundere miljø ved at levere innovative, effektive og bæredygtige løsninger, der forbedrer vand- og luftkvaliteten ved bl.a. at indgå tætte partnerskaber med globale kunder og leverandører.

Alumichem A/S har igangsat en ambitiøs vækstplan.

I dag har virksomheden afdelinger i Danmark, Canada, Belgien og Ghana og produktion på virksomhedens egen fabrik i Kalundborg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Birkerød

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

INTERNATIONAL SALES & MARKETING DIRECTOR/177122

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.