Bemærk: Stillingen er besat, men du er velkommen til at lægge dig ind i vores emnebank, så vi har dine data.

SALGSKOORDINATOR - Besat

Til nyoprettet stilling i en international virksomhed

Stillingsbeskrivelse:
Du får en international stilling, hvor du både kommer til at arbejde med internt salg, salgssupport og marketing. Du bliver del af en global organisation med et godt nordisk samarbejde, hvor man gerne hjælper sine kollegaer og trækker på hinandens ressourcer. Da stillingen er nyoprettet, vil du få god mulighed for selv at præge dens indhold.

På det danske salgskontor får du en central rolle, hvor du - efter en intern uddannelse i virksomhedens produkter og systemer - supporterer de danske kunder og sælgerne i marken samtidig med, at du tager dig af diverse marketingopgaver.

Du bliver en del af teamet på det danske salgskontor, som har til huse i et superhyggeligt kontorhotel med god atmosfære. Der sidder du og håndterer de danske kunder og supporterer to eksterne konsulenter, som kører Jylland og Fyn og den salgsansvarlige, som overvejende besøger kunder på Sjælland. Sidstnævnte deler du kontor med, når han ikke er ude på kundebesøg, hvorfor det forventes, at I vil få et meget tæt samarbejde.

Det er vigtigt, at du har et højt servicegen, idet du passer telefonen på kontoret, hvor du både rådgiver og vejleder kunder, som ringer ind og hjælper dine kollegaer i marken med udarbejdelse af tilbud, udsendelse af materiale, indtastning af ordrer m.v. Du får derfor en bred kontaktflade ud af huset til både kunder og kollegaerne i Danmark og til dine kollegaer i de andre Skandinaviske lande.

Du er i daglig dialog med dine kollegaer i Sverige, hvor du bl.a. kan trække på teknisk support.

I relation til marketing samarbejder du med marketingafdelingen i Tyskland, der hjælper med grafiske opsætninger samt leverer content til brug på Linkedin, i nyhedsbreve, videoer m.v.
Der er også et ønske om, at du fremadrettet bliver tovholder, når virksomheden deltager på diverse messer i Skandinavien.

Som det fremgår af ovenstående, er der masser af opgaver, som man kan tage fat på. Arten af opgaver, som lige netop du kommer til at beskæftige dig med, vil i høj grad afhænge af dine egne ønsker, samt dine evner til at samarbejde med både sælgerne og kollegaen, du skal dele arbejdsopgaverne med.

Virksomheden er også åbne overfor kandidater, som ønsker at arbejde på nedsat tid (30-32 timer om ugen).

Du tilbydes:
En spændende stilling du i høj grad selv kan være med til at præge i en international virksomhed med et unikt nordisk samarbejde.

Løn:
Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring, kantineordning m.v.

Egenskaber:
Det forventes, at du har en god teknisk indsigt og er vant til kundekontakt. Du er en udadvendt person med flair for teknik, der besidder initiativ og selvstændighed. Kontaktfladen udadtil er stor, men da du kommer til at sidde alene på kontoret noget af tiden, skal du kunne trives i dit eget selskab og være selvmotiverende.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med mange forskelligartede opgaver.

Uddannelser:
Der stilles ingen specielle krav til din uddannelsesmæssige baggrund.

Sprogkundskaber / IT:
Du behersker engelsk i skrift og tale og er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Schmersal koncernen er blandt de førende udbydere af sikkerhedskomponenter og -systemer til person- og maskinbeskyttelse. Virksomheden tilbyder sine kunder verdens mest komplette produktprogram inden for området. Med sine unikke produkter gør virksomheden en indsats for at skabe sikre arbejdspladser. Udvikling og fremstilling af innovative komponenter, systemer og løsninger er en af Schmersal´s centrale opgaver.

Produktsortimentet med over 25 000 artikler omfatter bl.a. sikkerhedsbrydere, låsbare brydere, sikkerhedssensorer, lysbomme og lysgitre samt nødstopskontakter og andre trykknapper med eller uden sikkerhedsfunktioner. Desuden udvikler og producerer Schmersal sikkerhedsrelæer og sikkerheds-PLC.

Schmersal projekterer og skræddersyr systemløsninger baseret på branchespecifikke krav. Indenfor Safety Consulting tilbyder Schmersal maskinsikkerhedsuddannelse og omfattende rådgivning samt ydelser for at garantere sikkerheden i dine maskiner og anlæg.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilparters på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

SALGSKOORDINATOR/102021

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.