Bemærk: Stillingen er besat, men du er velkommen til at lægge dig ind i vores emnebank, så vi har dine data.

ENERGIMÆRKNINGSKONSULENT - der kommer til at arbejde med store og meget forskelligartede bygningsmasser

Du forventes at være registreret energimærkningskonsulent til flerfamiliehuse og have god erfaring

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver tilknyttet afdelingen Professionelt Salg og Rådgivning, hvor du bliver en del af energirådgiverteamet, som i dag består af 19 dedikerede kollegaer, der gerne vidensdeler og hjælper hinanden i det daglige.

Du får ansvaret for at udføre energimærkning, rådgive erhvervskunder og offentlige kunder omkring energieffektivisering samt omlægning af energiforbrug.
Efter en grundig introduktion til jobbet vil du komme til at arbejde meget selvstændigt med udgangspunkt i din hjemmearbejdsplads.

Du får tildelt et geografisk område/en bygningsmasse, som du får ansvaret for og planlægger selv dit arbejde i et planlægningsværktøj, som sikrer at din arbejdsindsats hele tiden er optimeret. I den forbindelse bestemmer du selv, om du ønsker at arbejde geografisk, efter bygningstype eller på en helt tredje måde.

Du refererer i det daglige til en afdelingsleder, som sidder på Sjælland, men vil også få god mulighed for at mødes med og sparre med andre kollegaer, idet du også forventes at møde ind på kontoret i Svinninge, Silkeborg eller Odense en til to gange om ugen. Samtidig forventes det, at du deltager i 2-4 månedlige møder, hvor alle kollegaer fra afdelingen mødes og vidensdeler på tværs.

Du får en stilling med store frihedsgrader, hvor du - som nævnt tidligere - selv får lov til at planlægge dit arbejde og din tid.


Din rådgivning omkring energieffektivisering samt omlægning af energiforbrug sker på grundlag af energimærker og - analyser med omstilling af "bygningens energiforbrug". Du står for beregning af tekniske og økonomiske forslag til energieffektivisering, energiomlægning og energistyring med forslag til dispositionsplaner. Du udarbejder via Energy10 på baggrund af dine data en rapport til kunderne.

Slutteligt laver du, sammen med vores sælgere, en præsentation af dit oplæg til gennemførelse af dine forslag.
Kunderne er beliggende i Jylland, hvorfor du forventes at have bopæl centralt, så du nemt kan komme rundt til kunderne. Der er tale om en meget alsidig stilling, hvor du både kommer til at arbejde med skoler, børnehaver, rådhuse, idrætscentre og store boligkomplekser. Flere af ejendommene er kommunale ejendomme med meget store bygningsmasser.

Du tilbydes:
Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer i et til tider hektisk miljø. Desuden tager Andel sig godt af sine medarbejdere og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Løn:
Du får en lønpakke, der modsvarer dine kvalifikationer med bla. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder.

Egenskaber:
Du er en selvstændigt arbejdende person med et godt overblik og flair for tal. Du arbejder både analytisk og systematisk og trives fint med selv at planlægge din tid. Du er målsøgende og ærekær med dit arbejde og er samtidig både fleksibel mht. din arbejdstid og i stand til at have mange bolde i luften på én gang.

Du har en grundlæggende service- og samarbejdsorienteret indstilling til kunder og arbejde.

Du er omhyggelig med de ting du beskæftiger dig med, og går aldrig på kompromis med kvaliteten i dit arbejde.

Samtidig er du en god relationsopbygger, der kan tale med alle typer mennesker.

Erhvervserfaring:
Du forventes at have flere års erfaring fra lignede stillinger, hvor du har arbejdet med energimærkning og energioptimering på flerfamiliehuse m.v. Du besidder derfor en god viden og erfaring omkring identificering og beregning af energibesparelser.

Uddannelser:
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som maskinmester, bygningskonstruktør eller anden relevant uddannelse. Du er registreret energimærkekonsulent til flerfamiliehuse.

Sprogkundskaber / IT:
Du er flydende i dansk og kan begå dig på engelsk. Du er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Virksomheden er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel er sat i verden for at skabe værdi for deres kunder og andelshavere og skaber velfærd og vækst regionalt og i samfundet med vital infrastruktur og fremtidssikrede energiløsninger.

Andel skaber energi til at leve livet og kombinerer formål, faglighed og fællesskab Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og SEAS-NVE.

Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere og har 2,8 millioner kundeforhold fordelt over hele landet. Andel beskæftiger ca. 1700 kolleger og har hovedsæde i Svinninge samt primære lokationer i Ballerup, Haslev og Virum. Andel er en arbejdsplads i transition – og til trods for store tanker og et blik, der er fast rettet mod den grønne omstilling, så er man helt nede på jorden. For energi er ikke blot noget, virksomheden producerer.

Du vil derfor hurtigt mærke et stort engagement og den helt særlige energi, der driver virksomhedens medarbejdere på tværs af alle faggrupper og selskaber. Desuden tager Andel sig godt af sine medarbejdere og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du deltager derfor både i introkurser og får relevant videreuddannelse. Herudover får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Arbejdssted:
Jylland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Energimærkningskonsulent/59221

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.