KUNDESUPPORTER med interesse for IT

Til nyoprettet stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af virksomheden på et meget spændende tidspunkt, hvor man står overfor for en omfattende digitaliseringsproces. De ældre og meget manuelle arbejdsrutiner skal moderniseres, og et nyt ERP-system skal implementeres. Tanken er, at du skal være tovholder på denne fornyelsesproces samtidig med, at du også forventes at deltage i det daglige arbejde med at servicere kunder, som ringer ind. Du kommer til at arbejde en del med IT-projektet samtidig med, at du hjælper til med den daglige rådgivning og vejledning af kunderne omkring løsninger og muligheder, udarbejdelse af tegningsmateriale, tilbudsgivning, ordreindtastning, opfølgning m.v.

I relation til IT-projektet vil du - i samarbejde med eksterne konsulenter - stå for implementeringen af det Navision baserede ERP-system. Din opgave bliver at stå for udarbejdelse af kravspecifikationerne og for overførsel af eksisterende samt nye data i systemet. Systemet skal lette produktionsplanlægningen og arbejdet i administrationen og samtidigt spille sammen med AUTOCAD og et hollandsk tegnesystem, der anvendes til bearbejdning og visualisering af indretningsløsninger til biler, som er virksomhedens kerneydelse.

I det daglige arbejder du tæt sammen med dine kollegaer i salg og administrationen samt med de eksterne konsulenter, når ERP-systemet skal implementeres, og efterfølgende når det skal indkøres.

I forbindelse med IT-projektet står du for problemløsningen og tager gerne over når en af dine kollegaer eller en kunde er kørt fast fordi systemet ikke virker efter hensigten, og/eller brugeren simpelthen ikke kan finde ud af det.

Din viden omkring ERP-systemer forventes ikke at være på niveau med en Navision-konsulent, men du forventes at kunne samarbejde og køre parløb med konsulenten fra Navision specielt i implementeringsprocessen.

Når systemet skal indkøres, forventes du i højere grad at kunne arbejde på egen hånd og kun bruge den eksterne konsulent som sparringspartner, når du selv er kørt fast.

Du tilbydes:
En meget serviceorienteret stilling i en solid virksomhed med gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø, hvor du vil have god mulighed for at sætte dit præg på fremtiden.

Løn:
Du får en god løn samt pensionsordning.

Egenskaber:
Vi søger en analytisk og selvkørende person, der er i stand til at arbejde meget systematisk og målrettet.

Du har et godt overblik og er service- og kundeorienteret.

Dine gode evner til at overskue systemer og problemløse på de udfordringer du møder, gør dig i stand til at arbejde meget selvstændigt.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har været med til implementering af et ERP-system.

Uddannelser:
Vi er meget åbne overfor forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkundskaber / IT:
Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Du er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
FINNERUP har mange års erfaring inden for indretning af varevogne og andre typer af erhvervsbiler. Virksomhedens brede sortiment består blandt andet af produkter og løsninger, der kan hjælpe med at holde styr på værktøjet i bilen hos den professionelle håndværker.

Virksomheden har i år fået ny ejer (mindre industrigruppe), som ønsker at modernisere og videreudvikle virksomheden.

Virksomheden er i gang med at blive lidt mere innovative og mere på forkant med udviklingen end den har været tidligere.

Man har altid været i tæt dialog med brugerne, og det behøves også, for det er nødvendigt at diskutere udformningen af indretningen grundigt igennem med kunderne inden bestilling.

Da op mod 95% af alle komponenter, der indgår i opbygningen af inventaret fremstilles på eget maskinværksted, giver det en stor fleksibilitet med mulighed for specialløsninger og en stor leveringssikkerhed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf.: 43434060.

Arbejdssted:
Holbæk

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Kundesupporter/199221

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.