KEY ACCOUNT MANAGER

Med fokus på salg af flavours og compounds til kunder indenfor drikkevareindustrien

Stillingsbeskrivelse:
Du får en meget selvstændig stilling, hvor du får ansvaret for salg af flavours og compunds til kunder i drikkevareindustrien i Sverige. Efter en grundig introduktion, hvor du kommer rundt i de forskellige afdelinger og deltager i arbejdet på lige fod med dine kollegaer, får du ansvaret for en del af virksomhedens kunder indenfor drikkevareindustrien med fokus på kunder beliggende i Sverige.

Du forventes at pleje og udvikle relationerne til disse kunder samtidig med, at du løbende afdækker og kontakter nye kundeemner. Der er i høj grad tale om projektsalg, som ofte kan være meget langvarige. Du skal derfor kunne drive mange kundeprojekter på én gang i en rolle, hvor du fungerer som sparringspartner og som det koordinerende led mellem dine kunder, R&D/laboratoriet.

En vedvarende udbygning af de eksisterende kunderelationer er en selvfølge, men samtidig forventes du også løbende at opsøge nye potentielle kunder i Sverige. Du planlægger og afholder selv dine salgsmøder og præsentationer med henblik på at afdække kundens behov og identificere nye projekter.

Du interesserer dig for fødevarer og drikkevarer og følger med i markedstrends indenfor området. Du er en værdsat leverandør til dine nuværende kunder, idet du fungerer som sparringspartner og forstår at byde ind med gode ideer og forslag til nye tiltag hos kunden.

I det daglige bliver du bakket op af et velfungerende team af kompetente og entusiastiske kollegaer, som sidder i intern salg og supporterer dig under hele salgsprocessen. Du er god til at få ordren lukket også på de langvarige salgsprocesser.

Kunsten er både at drive projekterne og samtidig løbende skabe mersalg, ligesom du har en vigtig rolle i forbindelse med at bibeholde og udvide Einar Willumsens stærke kunderelationer og markedsposition indenfor drikkevareindustrien.

Du refererer i det daglige til salgs- og marketingdirektøren, som du vil have god mulighed for at sparre med på alle fronter, da denne selv har været i virksomheden i en årrække blandt andet i salgsfunktionen.

Du skal forvente, at der vil være ca. 30 rejsedage p.a. i stillingen.

Du tilbydes:
En god lønpakke og en spændende stilling med gode udviklingsmuligheder i en kultur med højt til loftet, frihed under ansvar og korte beslutningsprocesser.

Løn:
Du får en konkurrencedygtige lønpakke, der matcher dine kvalifikationer samt firmabil og sundhedsforsikring.

Egenskaber:
Du er en udadvendt og åben person, der er fleksibel, positiv og med gode kommunikationsevner. Samtidig har du styr på dine ting og er kommercielt orienteret.

Du forventes at være en selvmotiverende og forretningsorienteret person med et godt drive.

Du arbejder velstruktureret og er god til at opbygge stærke relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere.

Erhvervserfaring:
Den ideelle kandidat har erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for salg til dagligvareproducenter, bryggerier o. lign. i Danmark og Sverige. Du har erhvervet dig et godt kendskab til (eller interesse for) fødevarer til Food & Beverage, og har du direkte haft erfaring med Flavours vil det være et ekstra plus.

Uddannelser:
Det forventes, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Sprogkundskaber / IT:
Det forventes, at du behersker engelsk på forhandlings niveau og kan begå dig på svensk og dansk.
Du er en erfaren bruger af IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
A/S Einar Willumsen (EW) blev grundlagt i 1901 og er i dag en moderne leverandør af flavours og compounds til den skandinaviske og internationale fødevare- og drikkevare industri. EW er førende indenfor flavours i Norden.
Virksomheden har hovedkontoret i Danmark og et datterselskab i Sverige. På koncernniveau beskæftiger EW pt. Ca. 80 medarbejdere.

Se mere på www.einarwillumsen.com

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Brøndby/Sverige

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Key Account Manager / 191419

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.