REGNSKABSMEDARBEJDER

Der vil være en del af et engageret regnskabsteam

Stillingsbeskrivelse:
Du bliver en del af et meget dedikeret team, der i dag består af en økonomichef og to regnskabsmedarbejdere, hvoraf den ene har valgt af gå på pension efter mange års virke. Det er så her, du kommer ind i billedet som den, der overtager mange af opgaverne.

Et af dine fokusområder vil være debitorstyring, hvilket kommer til at optage 1/3 del af din tid. Derudover vil du komme til at arbejde med mange andre regnskabsmæssige opgaver, såsom moms afstemninger på både udenlandske og indenlandske selskaber, diverse afstemninger, bogføring, lønninger (funktionærer og timelønnede) m.v.

Det er opgaver som du både løser i tæt samarbejde med dine kollegaer og meget selvstændigt. Hvor selvstændigt du kommer til at arbejde, vil i meget høj grad afhænge af dine faglige kompetencer, dit erfaringsgrundlag og din selvstændighed.

Afdelingen er økonomisk støttefunktion for datterselskaber i Norge og Sverige og arbejder en del i Excel, hvorfor kendskab hertil vil være en fordel. Hvis du har interesse for eller erfaring med controlling, kan du assistere med dette.

Stillingen er på 30 timer pr. uge og med ønsket start pr. 1. februar 2020.

Du tilbydes:
En alsidig stilling hvor du vil få god mulighed for at arbejde med mange forskellige regnskabsmæssige opgaver.

Løn:
Du får en fast løn, der vil modsvare dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er ærekær med dit arbejde og er generelt meget omhyggelig med de opgaver, du sidder med.

Er du i stand til at se sammenhæng i tallene, og er du samtidig en selvstændig og selvkørende person, der selv kan tage et initiativ, vil du givetvis trives godt i stillingen.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring indenfor økonomi & regnskab, hvor du har siddet med forskellige typer opgaver, hvoraf debitorstyring har været et vigtigt område.

Uddannelser:
Virksomheden er åben for kandidater med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde.

Sprogkundskaber / IT:
Du forventes at kunne begå dig på dansk og engelsk i skrift og tale og være i stand til at kommunikere på skandinavisk, da du løbende vil være i dialog med virksomhedens norske og svenske datterselskaber.

Du kommer til at arbejde med Microsoft Navision Dynamics, Lessor løn og Document Capture.

Virksomhedsbeskrivelse:
CCL Scandinavia er en af Skandinaviens førende virksomheder indenfor hovedområderne spændarmering, fundering og produkter med relation til disse områder.

CCL Scandinavia er en del af CCL-gruppen, der leverer specialdesignede løsninger indenfor byggeri og anlægskonstruktion over hele verden. CCL-gruppen beskæftiger ca. 700 medarbejdere hvoraf ca. 50 arbejder i CCL Scandinavia.

CCL Scandinavia består af 3 forretningsområder: SPÆNDARMERING, som under anvendelse af de nyeste teknologier, har specialiseret sig i design, levering og installation af lodrette efterspændingssystemer, efterspændte dæk og efterspændte anlægskonstruktioner CCL FUNDERING, som tilbyder en række geotekniske services og udførelse i forbindelse med fundering, pilotering, spunsvægge, fugtbarrierer, kældre og kloak både i nye og eksisterende bygninger og anlægskonstruktioner PRODUKTER, der fremstiller og forhandler produkter og udstyr med relation til spændarmering, fundering og fremstilling af betonelementer.

CCL Scandinavia investerer løbende i forskning og udvikling med henblik på fortsat at være på forkant og for aktivt at kunne blive ved med at bidrage til innovativt og omkostningseffektivt byggeri.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Værløse

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Regnskabsmedarbejder/110419

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.