Vis stilling

INTERN SÆLGER med teknisk flair

Der både har lyst til at sidde med kundeservice, indkøb og salgssupport til eksterne sælgere

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at sidde sammen med to meget engagerede kollegaer, som i dag udgør den interne salgsafdeling. Dit primære ansvarsområde vil være at servicere kunder, som ringer ind omkring virksomhedens brede produktprogram inden for brøndgods, vand og afløb (VA) m.v. I den forbindelse kommer du til at stå for hele ordreprocessen. Lige fra den første kontakt med kunden, hvor du rådgiver og vejleder omkring produkterne og de forskellige mulige løsninger, til ordren registreres i systemet og følgedokumenter og til fakturaer udskrives. En vigtig opgave er endvidere opfølgningen på kunden.

Stillingen indebærer også, at du vil komme til at stå for kontakten til udvalgte leverandører. Du har mulighed for at rette henvendelse til leverandøren, hvis du har tekniske spørgsmål omkring produkterne, men ellers vil det primært være i forbindelse med disponering af varer, fakturamodtagelse m.v., at du har dialogen med leverandørerne.

I det daglige fungerer du samtidig som salgsbackup for sælgerne. Du kommer derfor til både at stå for udarbejdelse af tilbud, bekræftelser og arkivering og kommer naturligvis også til at være med til at planlægge samt deltage på diverse messer og kundearrangementer.

Foruden ovenstående hjælper du naturligvis med at løse diverse ad-hoc opgaver, ligesom du er medvirkende til løbende effektivisering af arbejdsrutiner, opdatering af systemer m.v.

Du tilbydes:
Ansættelse i en mindre, men meget dynamisk organisation, hvor man har en meget åben, humoristisk og positiv omgangstone. Holdningen er, at vi er her for at arbejde, men at det ikke behøver at være kedeligt at gå på arbejde. Der skal også være tid til sjov og ballade.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning, sundhedsforsikring m.v.

Egenskaber:
Du er en meget omhyggelig person, der har styr på dine ting, og som sætter en ære i at lave et godt stykke arbejde. Samtidig er du meget udadvendt, selvigangsættende og meget serviceorienteret både overfor kunder og kollegaer.

At du besidder et godt humør, og er i stand til både at arbejde meget selvstændigt og sammen med andre, er vigtige egenskaber, som vil blive prioriteret højt.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra lignende stilling, hvor du har været beskæftiget med internt salg og meget gerne med tekniske produkter inden for, beslægtet med eller med relation til VA.

Uddannelser:
Det vil klart være en fordel, dog uden at være et krav, hvis du har en uddannelsesmæssig baggrund, som er teknisk.

Sprogkundskaber / IT:
Du er god til skandinavisk, og har en god forståelse for engelsk i skrift og tale. Derudover er du en habil bruger af MS Office pakken.

Virksomhedsbeskrivelse:
Ulefos er en anerkendt, dansk, velkonsolideret virksomhed, der er førende inden for udstyr til vejbygningssektoren, og som sælger vand- og afløbsprodukter, koblinger, fittings mm. Virksomheden har et bredt sortiment af kvalitetsprodukter til vand og afløb. Sortimentet omfatter ventiler, målerbrønde, koblinger, reparationsprodukter, fittings og målerforskruninger m.v.

Der er i dag 10 medarbejdere tilknyttet virksomheden, som har hovedkontor i Hvidovre.

Arbejdssted:
Hvidovre

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Intern sælger/184517

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.