Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test samt træningsmaterialer. Forlaget er det førende i Danmark inden for sit felt.

Forlaget kom til Profilpartners i forbindelse med, at de havde brug for en ny bogholder til afløsning for en kollega, der havde været hos dem i mange år. Adm. direktør Anne L. Andersen fortæller:

"Vi stod og skulle ansætte en bogholder og var meget bevidste om, at arbejdet var for omfattende til, at vi selv kunne bruge tid på det. En henvendelse til Profilpartners gav hurtigt resultat: Hele ansættelsesprocessen var præget af professionalisme og hurtig sagsbehandling. Jeg fik tilbagemelding på forløbet en gang om ugen, og alle aftaler blev overholdt punktligt og til tiden."

"Dialogen undervejs var åben og kontant, og kort tid efter meldte Profilpartners tilbage med et udvalg af meget forskellige, men meget spændende kandidater, der alle ville kunne bestride jobbet. Emnerne blev præsenteret på en meget informativ og overskuelig måde, der var lige til at gå til for os her i virksomheden."

"Vi har været meget tilfredse med hele forløbet, og vores nye medarbejder har også givet udtryk for, at hun syntes, at forløbet hos Profilpartners har været super godt. Ja, jeg må sige, at vi roligt kan anbefale Profilpartners til andre virksomheder som en direkte, ærlig og meget kompetent samarbejdspartner, man kan stole på.

Vi vil helt sikkert benytte Profilpartners igen ved andre nye ansættelser her hos os."

- Anne L. Andersen, Adm. direktør, Hogrefe Psykologisk Forlag A/S