Direktør skulle findes til HellermannTyton

Roskilde-virksomheden HellermannTyton ligger lunt i svinget. For i de 20 år, den har eksisteret, har den fået vinger og er i dag en markant spiller på markedet for import og salg af el-komponenter.

Det var Bruno Petersen, der startede HellermannTyton i Danmark og bragte virksomheden frem til der, hvor den er i dag. Nu vil Bruno Petersen gå på pension, og hans efterfølger som direktør og salgschef skulle findes.

”Vi havde selv fundet tre kandidater gennem LinkedIn. Dem ønskede vi, at Profilpartners testede og interviewede før, vi besluttede, om det var det rette match til den ledige stilling som direktør/salgschef”, forklarer Bruno Petersen og fortsætter:

”HellermannTyton har arbejdet sammen med Profilpartners gennem mange år. Profilpartners har derfor et helt klart billede af, hvad det er for kompetencer og hvilken profil, der passer hos os. I sparringen med Profilpartners fik vi nye indfaldsvinkler til vores egne kandidater og besluttede derfor, at lade Profilpartners byde ind på at løse opgaven med at finde min efterfølger” 

Profilpartners har valgt at have en meget direkte dialog med deres kunder og er derfor altid meget ærlige over for sine kunder omkring de kandidater, der præsenteres og/eller skal vurderes i forhold til en given stilling. Derfor forventer kunderne også, at Profilpartners kan fortælle dem nøjagtig, hvordan en given person passer ind i teamet og vil agere både på den korte og den lange bane. Selvom Profilpartners har testsystemer m.v., som kandidaterne altid køres igennem, er det bare få, der er så gode menneskekendere, at de kan forudsige, hvordan en given person vil agere i en dagligdag, og det kan Profilpartners.

”Vi har benyttet Profilpartners i 6-7 år, og vi oplever, det har haft stor værdi for os. Den aktuelle opgave har været specielt krævende, for det var min afløser, som skulle findes. Jeg startede virksomheden for 20 år siden, og det er indlysende, at det er mit lille barn, jeg skal give videre. Det har ikke været et helt nemt udgangspunkt, men opgaven er blevet løst særdeles tilfredsstillende og vi har været meget glade for samarbejdet”, pointerer Bruno Petersen.

Organisationen hos HellermannTyton i Danmark består i dag af syv erfarne medarbejdere, og det er planen, at den nye direktør skal overtage roret til februar/marts, hvor Bruno Petersen så vil bruge sin ny vundne fritid på børnebørn, golf og frivilligt arbejde, mens hans afløser får ansvaret for at videreføre virksomhedens succesfulde rejse fra i dag at have en meget stærk position på markedet, til at være den førende udbyder af el-komponenter på det danske marked.

Da HellermannTyton for en årrække siden valgte at indgå et samarbejde med Profilpartners, skete det på anbefaling fra andre. I dag kan Bruno Petersen sige:

”Profilpartners er super dygtige, og den løbende sparring, vi har modtaget i relation til de medarbejdere, vi har skulle ansætte, har haft stor værdi for os. De er usædvanligt kontante og kalder en skovl for en skovl. Det må enhver virksomhed kunne sætte pris på”, slutter Bruno Petersen.

Reference: Bruno Petersen, dir. HellermannTyton, oktober 2020