På baggrund af den stigende efterspørgsel på nye medarbejdere hos danske virksomheder, som fremgår af rapporten fra Danmarks Statistik, er der god grund til at forvente yderligere fremgang på beskæftigelsesområdet i 2018. Ifølge Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen mangler der 1100 flere ledige i arbejde, for at Danmark rammer det højeste beskæftigelsesniveau nogensinde.
På trods af at tallene skaber positive udsigter for 2018, og at udviklingen i forhold til gode jobmuligheder er glædeligt for den enkelte dansker og glædeligt for samfundet som helhed, da det indikerer at stadig flere bidrager til vækst og velstand i Danmark, så kan udviklingen også skabe udfordringer i fremtiden.
Kombinationen af det forsatte fald i ledigheden, samtidigt med at efterspørgslen på nye medarbejdere er stadigt stigende resulterer i en flaskehalseffekt på arbejdsmarkedet, hvor udbuddet af arbejdskraft har vanskeligt ved at følge med efterspørgslen.
Hos Profilpartners følger vi naturligvis udviklingen tæt, da denne har stor betydning for vores arbejde. Vi oplever, en betydelig stigning i antallet af nye kunder, der hidtil har varetaget rekrutteringsprocesser internt, men som henvender sig til os, fordi de ikke længere selv kan finde nye medarbejdere.
Tal fra Dansk Industri viser at fire ud af ti virksomheder ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Udviklingen på arbejdsmarkedet har betydet, at det til stadighed bliver vanskeligere at finde nye medarbejdere, og at det også fremadrettet bliver endnu vanskeligere at finde den rette uden professionel hjælp.
Når vi besætter en stilling, er regulær headhunting efterhånden en nødvendighed i forbindelse med de fleste rekrutteringsopgaver. Det mærker flere virksomheder på den hårde måde, hvor der bliver brugt rigtigt meget tid og mange ressourcer på selv at forsøge at finde den rette kandidat til jobbet, uden at dette lykkedes.
Virksomhederne er, med andre ord, bagefter tidsplanen allerede inden de kontakter os, hvilket betyder, at de ansatte i den pågældende virksomhed bliver ekstra belastet i den periode, hvor der mangler hænder til at udføre arbejdet. Konsekvenserne af igangsættelsen af en rekrutteringsproces, der mislykkedes, fordi man som virksomhed ikke er gearet til at finde og kontakte alle de relevante emner, spreder sig, som ringe i vandet, ud i virksomheden. Det er derfor, mange virksomheder vælger at outsource deres rekruttering til en rekrutteringsvirksomhed.