FAGANSVARLIG/TØMRERMESTER

Der leder og fordeler arbejdet for 20-25 tømrer

Stillingsbeskrivelse:
Du starter med at køre tæt parløb med den nuværende tømrermester, som har været i virksomheden i mange år. Så snart du er klar til det, får du hovedansvaret for tømrerafdelingen i alle henseender.

Du har ansvaret for projekterne fra de kommer i hus til de afleveres til kunden. Du kommer til at arbejde med flere projekter ad gangen, hvor du får ansvaret for projekterne fra start til slut herunder tilbudsgivning, planlægning, byggeledelse, kvalitetssikring og naturligvis også økonomien.

Der er tale om total og hovedentrepriser op til 60 mio. hvoraf fagentreprisen typisk er i størrelsesordenen til 15-20 mio. Der vil naturligvis også være tale om forefaldende spjældopgaver i mindre omfang. Du samarbejder med de ansvarlige for de øvrige faggrupper, internt såvel som eksternt og leder og fordeler arbejdet mellem de 20-25 timelønnede tømrer. Du er således både kvalitetsansvarlig inden for dit kompetencefelt, daglig leder og motivator for tømrerne.

Samtidig er du ansvarlig for selvstændigt at stå for forhandling af løn og betingelser på opmålte akkorder og på akkorder i øvrigt på både fag-, hoved- og totalentrepriser. Du medvirker også til udvikling af totalentrepriser i samarbejde med de øvrige fagansvarlige i virksomheden.

Du refererer i det daglige til den daglige ledelse som består af den tekniske direktør, som også er partner i virksomheden, samt adm. Direktør John Bang Nielsen og har løbende dialog med direktøren og dine øvrige kollegaer.

Du er således medansvarlig for at alle hoved- og delentrepriser bliver en succes, både for virksomheden selv og for alle interessenter dvs. både bygherre, rådgiver og underleverandør. Virksomheden har et godt renommé, som en professionel og ordholden samarbejdspartner, man kan regne med.

Det vil også være det renommé, som sammen med de fortsatte gode resultater, også skal efterstræbes i fremtiden. Du forventes til en vis grad også at være opsøgende på projektsiden ikke mindst i dit eget store netværk.

Du får således en stilling, som du i høj grad både kan være med til at påvirke i det daglige, og får god mulighed for at være med til at sætte dagsordenen for virksomhedens udvikling og fremtidige vækst. Der vil eventuelt være mulighed for medejerskab på sigt, hvis kemien passer, og du opnår de forventede resultater.

Du tilbydes:
Du bliver en del af et meget dedikeret team med en meget familiær kultur i en velkonsolideret entreprenørvirksomhed med full service egenproduktion, der er lokalforankret med aktiviteter i Nordsjælland.

Løn:
Du får en god lønpakke, der afspejler din erfaring og dine kvalifikationer.

Egenskaber:
Du er selvstændigt arbejdende, men er samtidig også en god teamplayer, der gerne går forrest og er med til at sætte dagsordenen.

Du er både en god leder og håndværker, der er ansvarsbevidst og vant til at tage ansvar. Samtidig er du en god kommunikator, der er i stand til at tale med mennesker på mange forskellige niveauer.

Erhvervserfaring:
Du har erfaring fra en lignende stilling og det er en fordel, hvis du har beskæftiget dig både med fag-, hoved- og totalentrepriser, du har derfor en god forståelse for byggeriets processer og et godt kendskab til styring af egne folk og underleverandører. Du besidder derfor en god indsigt i byggejura herunder alt vedr. personaleforhold.

Uddannelser:
Du er uddannet tømrer, og er du ydermere konstruktøruddannet eller har anden form for efteruddannelse inden for projektledelse, er det klart en fordel.

Sprogkundskaber / IT:
Du er god til dansk og er en erfaren bruger af IT.


Virksomhedsbeskrivelse:
Bang Nielsen A/S beskæftiger sig med alle former for byggeri inden for bygge- og anlægsbranchen. Uanset om det er nybygning, renovering eller tilbygning så klarer virksomheden hele opgaven. Opgaverne udføres i fag-, hoved- og totalentreprise. Bang Nielsen har egenproduktion inden for jord, kloak, beton, murer, tømrer og maler.

Virksomheden blev grundlagt i 1971 og har som dengang, til huse i smukke Hornsherred. Virksomheden har gennem årene flere gange vundet Børsens Gazellepris. Virksomheden ejes og drives i dag af direktør John Bang Nielsen.

Virksomheden er oprindeligt forankret som engageret og professionelt murerfirma, men er sidenhen suppleret med en betonafdeling, en tømrerafdeling, en malerafdeling og en kloakafdeling, hvilket gør at de er i stand til at udføre alt fra små til store og komplekse opgaver og alt i egenproduktion.

Der er i dag ca. 110 medarbejdere tilknyttet virksomheden.

Arbejdssted:
Nordsjælland/Storkøbenhavn

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Fagansvarlig/Tømrermester/67517

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.