PROJEKTLEDER

Med erfaring inden for anlægsprojekter på op til 5 mio. kr.

Stillingsbeskrivelse:
Du kommer til at arbejde tæt sammen med en meget dedikeret ejerleder i denne nyoprettet stilling, hvor du kommer til at stå for projektledelse på anlægsprojekter på op til 5 mio. kr. Du bliver involveret i projekterne fra de kommer ind og tilbuddet skal beregnes, til opgaven er løst og afsluttet. Da der ofte er tale om licitationer, vil det være en stor fordel, hvis du også har nogen erfaring med dette. Opgaverne du kommer til at beskæftige dig med, vil i høj grad afhænge af dit erfaringsgrundlag og du vil derfor få større og større projekter i takt med, at du får mere erfaring på området. Generelt er der tale om, at du får ansvaret for projekterne, fra de kommer ind, til de bliver afleveret til kunden. Du står for både tilbudsgivning og projektbeskrivelse og kommer i den forbindelse til at sparre både med din chef, men også med virksomhedens to formænd, som har god erfaring. Du bliver både ansvarlig for økonomien og overholdelse af tidsfrister på projekterne og bliver generelt ansvarlig for, at kvaliteten af det udførte arbejde er som aftalt. Er du projektleder på en opgave, er du synlig på pladsen, hvor du også deltager i byggemøder, ligesom du står for dialogen med myndighederne. Du kommer både til at arbejde meget selvstændigt, men også i tæt samarbejde med ejerlederen, som du forventes at aflaste mest muligt.

Du tilbydes:
En spændende og udfordrende stilling i en af de bedste virksomheder inden for sit felt, som oplever en stadig positiv vækst og udvikling.

Løn:
Du får en god løn, der modsvarer dine kvalifikationer og pensionsordning.

Egenskaber:
Du har god gennemslagskraft og et godt overblik. Dine gode evner til at kommunikere på alle niveauer samt gode samarbejdsevner bevirker, at du er dygtig til at begå dig på alle niveauer.

Erhvervserfaring:
Det forventes, at du minimum har 2 års erfaring med anlægsprojekter.

Uddannelser:
Vi er meget åbne overfor kandidater med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, både de håndværksmæssige og de mere teoretiske.

Sprogkundskaber / IT:
Du taler og skriver dansk, og er vant til at arbejde med IT.

Virksomhedsbeskrivelse:
SHT Vand & Miljø ApS har mere end 40 års brancheerfaring med anlægs- og serviceopgaver. Virksomheden er specialiseret i servicering af vandforsyninger i Danmark, hvor de tilbyder professionelle og miljørigtige løsninger med fokus på kvalitet og sikkerhed. For at opretholde det høje faglige niveau, som virksomheden er kendt for i branchen, uddannes og certificeres virksomhedens ansatte løbende, og virksomheden er medlem af Foreningen for Danske Vandværker.

Du kan se mere om virksomheden her: http://sht.as/

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Ølsted / Sjælland

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Projektleder/24618

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.