PROGRAMMØR/TEKNIKER

Der kommer til at arbejde med et bredt spekter af løsninger inden for automation

Stillingsbeskrivelse:
Den helt rette stilling til den, der brænder for at arbejde med projektering og programmering, og som ikke er for fin til også at gå ud og skrue på tingene.

Som en del af et lille team på 5 personer, kommer du til at arbejde med mange forskellige typer opgaver. Du får en alsidig stilling, hvor du både kommer til at arbejde med opgaver indenfor projektering, PLC programmering, HMI, servostyringer, netværks konfigurering, indkøring af maskiner m.v. Du skal derfor være fleksibel i relation til de opgaver, du bliver stillet overfor, og være indstillet på, at du aldrig kan vide, hvad dagen bringer.
Virksomhedens kundeportefølje er meget bred og indbefatter nogle af de største virksomheder inden for Life Science, en række maskinbyggere, og mange mindre udviklings- og producerende virksomheder.


Opgaverne, som du kommer til at arbejde med, vil derfor også spænde bredt, og har historisk varieret meget, idet opgaverne både har haft relation til mange forskellige pilotprojekter, parkeringshuse, procesanlæg m.v.
Dit fokus forventes at være på programmering og projektering af automationsløsninger, men du skal også være åben for, lejlighedsvis at gå ud og skrue på tingene, hvis behovet opstår. Des mere erfaring du har med programmering, des mere vil du blive involveret i spændende opgaver ude hos kunderne.

Din åbenhed kombineret med dine gode evner til at sætte dig ind i kundens problemer, gør det nemt for dig at se muligheder for mersalg ude hos kunderne.

Du tilbydes:
Du bliver en del af en meget familiær virksomhedskultur med korte beslutningsprocesser og med gode muligheder for at byde ind med gode ideer. Du tilbydes en meget alsidige stilling med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Du bliver en del af et motiveret team, der arbejder godt sammen, og som er god til at løfte i flok. Samtidig vil du helt naturligt også få ansvaret for egne projekter, som du selv styrer.

Løn:
Du tilbydes en god fast løn samt pensionsordning.

Egenskaber:
Du er en åben og udadvendt person, der er god til at kommunikere med mange forskellige typer mennesker. Samtidig er du meget selvkørende, og du er også en god teamplayer, der ikke er for fin til noget, og som gerne byder ind, hvor du kan.

Du er servicemindede og har derfor også flair for god kundepleje. Du er omhyggelig, og arbejder struktureret med et godt overblik og god detaljeringssanssans, uden at blive fortabt i detaljen. Du forstår værdien af tilfredse kunder.

Erhvervserfaring:
Du har god erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med projektering og PLC-programmering.

Uddannelser:
Du har en uddannelse som industrielektriker, elektriker, og gerne overbygget med en uddannelse som automatiktekniker eller, du kan have en baggrund som stærkstrømstekniker/installatør eller andet relevant.

Sprogkundskaber / IT:
Du er god til dansk i skrift og tale, og kan begå dig på engelsk. Derudover har du god erfaring med Office pakken, PCSchematic eller lignende system.

Virksomhedsbeskrivelse:
CR El & Teknik A/S udfører alle former for elinstallationsopgaver til erhvervs-, institutions- og industrikunder. Virksomheden blev etableret i 1943, og siden da har den udviklet sig til et alsidigt el-installationsfirma, som i dag først og fremmest udfører opgaver inden for:

• Elinstallation
• Lysanlæg
• Proces- og maskinteknik
• Storkøkkenservice
• Audio & kommunikation
• Tele & data • Miljø & teknik

Der er i dag ca. 100 medarbejdere, som er skolet efter virksomhedens værdier, som er omtanke, viden og tillid. Pålidelighed og høj kvalitet i opgaveløsningen kendetegner virksomhedens kundefokus.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Profilpartners på 43434060.

Arbejdssted:
Ballerup

Generelt:
Anfør venligst nedenstående mrk., når du søger stillingen

Programmør/Tekniker/123219

Ansøgning:

Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Hvis du alligevel ikke synes, at dette job er interessant, kan du med fordel følge Profilpartners på LinkedIn, hvor vi løbende poster en del af de stillinger, vi arbejder med.