Rekrutteringsprocessen er præget af grundighed hos Profilpartners

Hos Profilpartners er vi grundige med vores arbejde, både indledningsvis, undervejs i searchfasen, og når vi kontakter relevante emner i forbindelse med en rekrutteringsopgave, hvor vi går ud og headhunter den helt rette medarbejder.

Når Profilpartners skal ud og headhunte en medarbejder for en virksomhed, gør vi meget ud af at sætte os ind i virksomheden og den ledige stilling, når vi har dialogen med dig som kunde på et opstartsmøde. 

Opstartsmøde

Vi starter med et rekrutterings opstartsmøde, når vi skal finde en ny medarbejder til en virksomhed. På mødet afdækker vi den nye medarbejders organisatoriske placering, ansvarsområder og arbejdsopgaver, samt naturligvis virksomhedens krav og forventninger til den nye medarbejder. I opstartsfasen har vi hos Profilpartners ry for at være gode sparringspartnere for den rekrutterende leder, fordi vi siger tingene ligeud og ikke er bange for at byde ind med vores mangeårige erfaring. Vi er derfor aktivt medvirkende til at spotte, hvilke kompetencer der er brug for i virksomheden både i nuet og på sigt.

Nogle gange tager vi et uddybende interview med relevante personer i organisationen, og i mange tilfælde tester vi også en person, så den ansvarlige i virksomheden hurtig kan sætte sig ind i Profilpartners testværktøj. Det kan være lederen, som den nye medarbejder skal referere til, en kollega, eller anden relevant person i organisationen.

På baggrund af samtalerne udarbejder vi en stillingsbeskrivelse (profilbeskrivelse), som godkendes inden search-processen påbegyndes. Opslaget danne efterfølgende grundlaget for den dialog, vi har med de relevante emner, vi går efter at headhunte.

 

Searchfasen

Med afsæt i stillingsbeskrivelsen og vores dialog med virksomheden, som skal ansætte en ny medarbejder, udarbejder vi en liste over virksomheder, hvor relevante kandidater kan være ansat.

Derefter går vi i gang med en systematisk søgen efter kandidater via eksterne og interne databaser, gennem vores store netværk m.v.

Efter en indledende dialog med udvalgte emner/kandidater omkring deres jobsituation, jobønsker og krav, inviterer vi de interesserede og relevante emner til et møde, hvor man gennemgår en personlighedstest, og hvor Profilpartners´ konsulent går mere i dybden omkring erfaringsområder og kompetencer.

Er emnet et godt match til stillingen, går kandidaten videre, og bliver præsenteret for virksomheden, vi rekrutterer medarbejdere til.

 

Præsentation for virksomheden

Lederen, vi skal rekruttere en medarbejder til, modtager et omfattende præsentationsmateriale indeholdende uddrag fra flere interviews, ansøgning, CV, datablad, resultater af en eller flere personlighedstests m.v. på hver af de emner, som Profilpartners vurderer vil være et godt match. Det giver et rigtigt godt grundlag for den dialog, man efterfølgende har med de udvalgte kandidater.

Profilpartners fungerer i høj grad som sparringspartner i hele rekrutteringsprocessen – både før og efter, at virksomheden selv har afholdt møde med de præsenterede kandidater. Vi er i den forbindelse hudløst ærlige omkring stærke og svage sider ved de præsenterede rekrutterings emner, da det er vores opgave at fortælle nøjagtig, hvad du som kunde kan forvente af den nye medarbejder, som du er ved at ansætte. Denne ærlighed som er kendetegnende for Profilpartners, har i høj grad været medvirkende til, at vi gennem årene er blevet mange virksomheders foretrukne samarbejdspartner, når det gælder personalerekruttering. 

 

Referencer

Vi indhenter referencer på de kandidater, vi har headhuntet og, som efter at have været til interview hos Profilpartners´ konsulenter, er favoritter hos virksomheden. Vi er meget opmærksomme på ikke at slide unødigt på vores kandidaters referencepersoner. Derfor kontakter vi først referencerne, som noget af det allersidste i rekrutteringsprocessen. Grunden til, at vi benytter referencer er, at vi af erfaring ved, at referencer er et godt supplement til tests og interviews og medvirker til at fuldende vores research på kandidaten. 

 

Afslutning

Det er meget vigtigt for os, at alle emner, Profilpartners har været i dialog med oplever, at de bliver professionelt behandlet hos Profilpartners. Alle kandidater, som har været til samtale og personlighedstest hos os, vil få en personlig tilbagemelding fra den headhunter, som de har været til samtale hos.

 

Opfølgning

Vi går meget op i, at alle parter er tilfredse og trygge – også på sigt. Derfor følger vi op på vores løsninger både hos arbejdsgiver og arbejdstager efter henholdsvis 2, 5 og 8 måneders ansættelse.

 

Lær Profilpartners nærmere at kende

Hvis du har lyst til at læse nærmere om de services, Profilpartners tilbyder, kan du udover at navigere rundt her på siden også få fornøjelse af at læse vores firmapræsentation, som er målrettet vores virksomhedskunder.